Medicin og kontrol

Information til dig som er i fast behandling med en eller flere typer medicin.

 

Generelt:
Hvis du er i fast behandling med flere slags medicin, anbefaler vi at du 1 gang om året f.eks. i din fødselsmåned kommer til en status.  Dette er for løbende at sikre, at du får den mest optimale behandling og kontrol, og at der  er overensstemmelse, mellem det lægen har ordineret, og den medicin der faktisk tages  .

Kolesterolsænkende medicin:
For  at  sikre at du tolererer den anviste medicin, er det nødvendigt at måle bl.a. dine  levertal inden opstart. Når du har taget medicinen ca. 1 måned, skal  der tages nye blodprøver for at kontrollerer effekten af medicinen, og at du fortsat tåler den. Dette er også tilfældet såfremt dosis øges.

Når lægen i en blodprøve har konstateret at behandlingsmålet er nået, anbefales kontrol af dine levertal i en blodprøve hvert halve år

Blodtryksmedicin:
Før  opstart er det vigtigt at kontrollere bl.a.  din nyrefunktion i en blodprøve. Når du har taget medicinen ca. 1 måned, skal du komme til kontrol hos lægen. Hvis blodtrykket ikke er faldet tilfredsstillende kan lægen vælge at øge dosis eller supplere med et andet præparat. Det er ofte nødvendigt at anvende 3-4 forskellige præparater samtidig for at få blodtrykket velbehandlet. Hver gang behandlingen øges skal du efter ca. 1 måned have taget en blodprøve og blodtrykket skal kontrolleres.

Du vil som regel en til flere gange skulle måle dit blodtryk over flere dage hjemme. Apparatet kan du låne hos lægen, men det kan være en god idet at anskaffe et apparat selv.

Når dit blodtryk er velbehandlet bør blodtryk og blodprøver kontrolleres i praksis hos sygeplejersken 1-2 gange årligt.

Stofskiftemedicin
Når du starter på stofskifte medicin vil dosis ofte langsomt skulle øges over flere måneder og effekten kontrolleres løbende med blodprøver. Erfaringsmæssigt vil nogle jævnligt have brug for løbende justeringer.

Derfor anbefales kontrol med blodprøver hver halve til hele år

Sukkersygemedicin.
Hvad enten du er i tablet eller injektionsbehandling anbefales kontrol med blodprøver hver 3. måned. Disse kontroller foregår hos sygeplejersken.

1 gang om året laves årskontrol ved lægen også. Denne årskontrol forudgås af udvidede blodprøver og evt. et hjertekardiogram.

Blodfortyndende medicin.   (Marevan,Pradaxa, Xarelto, Eliquis)
Der anbefales 2-4 årlige kontroller årligt hos læge med kontrol af blodtrykket og nyrefunktion. For Marevan yderligere kontrol af INR minimum hver 3. uge

Lægerne Aldershvilevej